Hotelmomsen er syg

Dansk Folkeparti vil godt se nærmere på muligheden for at ændre på hotelmomsen, Dets siger Pia Kjærsgaard i dag til dagbladet Børsen.

 

"Der er alt for mange besværligheder for vores turismeerhverv. Hotelmomsen er syg i forhold til de lande, der ligger omkring os. Jeg mener der her er klart større muligheder end at snakke om efterløn og så videre, " siger hun til avisen.

 

I samme artikel siger den konservative finansordfører Mike Legarth, at han ser positivt på DF`s ide. Derimod afviser Venstres Thorsten Schack Pedersen med henvisning til , at det bliver en bekostelig affære på den kommende finanslov.

 

Hvad mener egentlig regeringen? Det kan man få svaret på i premiereudgaven af Stand By Nordic, der udkommer på tirsdag. Her har vi erhvervsminister Brian Mikkelsen som første gæst og stillet ham en række spørgsmål om bl.a. hotelmomsen, rejsebranchens forhold og ikke mindst om turismens fremtid. Læs nærmere om de klare svar.

 

Skrevet af redaktionen