Hurtig frigivelse af bortførte turister

Bortførelsen fandt sted søndag, da to beduiner standsede en bus med 38 passagerer og bortførte de to brasilianske kvinder, en guide og en sikkerhedsvagt til bjergene på Sinai halvøen, skriver ekstrabladet.dk.

 

Turisterne havde besøgt det historiske St. Catherine kloster på Sinai, og der var tale om den tredje kidnapning af turister på to måneder.

 

Efter indgreb fra nogle af beduinstammernes ledere blev de bortførte dog løsladt uden at have lidt overlast efter nogle timers forløb.

Skrevet af Flemming Juul