Hurtigere og billigere end Concorde

boom overlydsflyFirmaet Boom Technology fra Denver i USA vil genintroducere overlydsflyet som passagertransport. Konceptet hedder Boom og kan rumme 40 passagerer i to enkeltsædede rækker.

Det skal flyve over Atlanten i 18 kilometers højde og er – ifølge konceptet – både 30% brændstoføkonomisk end Concorden og langt mere stilfærdig.

Ifølge Boom Technology benyttes moderne motorer og kompositmaterialer, hvilket bringer tophastigheden op på Mach 2,2 – omkring 2.700 km/t. Det bringer rejsetiden mellem London og New York ned på tre timer og tyve minutter – i dag tager turen syv timer.

Prisen for en returbillet starter ifølge Boom Technology ved ’kun’ 5.000 dollars – cirka 35.000 kroner. Det er cirka det samme som en business class billet over Atlanten koster i dag og billigere end en tur med Concorden, som gerne kostede fire gange så meget, skriver dr.dk.

Til Bloomberg rapporterer selskabet, at det først er de seneste 10 år, det har været praktisk muligt at bygge en afløser til Concorden. Fremskridt indenfor motorer, kompositmaterialer, aerodynamik og software er med til at gøre Boom-flyet muligt.

Projektet eksisterer endnu kun på tegnebrættet, men ifølge eksperter har konceptet dog en chance – hvis man kan finde den rigtige motor.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.