Hurtigere tog og færre biler

Regeringens trafikinvesteringsplan til 90 milliarder kroner har flytning fra individuel til kollektiv trafik som hovedindhold, fremgår det ifølge jp.dk af Berlingske Tidende.

 

Blandt de meget store poster i investeringsplanerne er en total udskiftning af de forældede signalsystemer, som ventes at løbe op i ikke mindre end 22 milliarder kroner. Sideløbende skal der investeres ni milliarder kroner i et dobbeltsporet sporanlæg mellem København og Ringsted via Køge.

 

De nye baneanlæg er en forudsætning for at kunne leve op til ønskerne om en times kørsel mellem København og Odense, en time mellem Odense og Århus og en time fra Århus til Aalborg.

 

Der lægges ud med investeringer på strækningen fra København til Odense, hvor rejsetiden i 2018 skal være nedsat fra 79 til 60 minutter.

Skrevet af Flemming Juul