Hvem flyver billigst?

easyJetDansk Flyprisindex har siden 2009 hver fjerde uge tjekket de billigste billetpriser til de mest populære storbydestinationer. Det er der kommet en nyttig database ud af, hvor man kan vurdere sandsynligheden for, at det selskab, man har valgt er det billigste.

I et eksempel tages udgangspunkt i tre europæiske storbydestinationer med afrejse fra København til Berlin, London og Paris. Her er det undersøgt, hvilket flyselskab der har været billigst i 56 sammenligningsuger fra uge 32 i 2009 til og med uge 44 i 2013.

Til Berlin har easyJet været billigst i 53 ud af de 56 uger, hvorfor det britiske lavprisflyselskab nærmest ’ejer’ den tyske hovedstad som destination. Anderledes ser det ud med London, hvor easyJet også er prisledende i den overvejende del af de pristjek, der er foretaget.

Er destinationen derimod Paris, er billedet mere fragmenteret. Her er det Norwegian, der er billigst i 24 af de 56 uger, mens easyJet er billigst i 17 uger. Men Air France har også gjort sig gældende i 8 af de 56 uger, mens syv andre selskaber indimellem har kilet sig ind med gode tilbud.

“Dansk Flyprisindex er et godt værktøj, hvis ønsker overblik over, hvilket selskab der typisk er prisledende på en given destinationer. Det kan minimere antallet af søgninger, hvis man vælger de flyselskaber, som historisk har været billigst,” forklarer adm. direktør Ole Stouby fra Travelmarket.dk, der udgiver Dansk Flyprisindex.

Der er andre destinationer, hvor det er helt andre selskaber, der har de laveste billetpriser. Det kan for eksempel være Wien, hvor Austrian er billigst i den 56. udgave af Dansk Flyprisindex, der tager udgangspunkt i afrejseuge 44 i slutningen af oktober.

Download Dansk Flyprisindex nr. 56 – afrejseuge 44/2013