Hven 350 år som svensk

Det har fået svenskerne til at fejre 350 års jubilæum for den lille ø i Øresund den 27. maj med en række aktiviteter for pressen, øens turister, særligt indbudte gæster og Hven-beboerne.

Det er lidt sværere for danskerne at gøre dagen til en festdag, for det svenske herredømme er resultatet af et svidende dansk nederlag til Sverige, hvor Frederik den 3. efter krig mod Sveriges Karl den 10. Gustav måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm, Bohus len og  Trondhjems len ved Roskildefreden i 1658. Hven forblev dog dansk i første omgang, men da svenskerne fortsatte krigshandlingerne indtil Karl den 10. Gustav døde i 1660, blev der igen sluttet fred, hvor svenskerne fik Hven, mens Danmark fik Bornholm.

Hven er indgået i verdenshistorien som hjemsted for den danske astronom Thycho Brahe, der dog blev presset i landflygtighed til Prag i 1597, hvorefter Hven kunne overgå til almindelig landbrugsdrift.

Mens danskerne ikke i nogen betydelig grad kan glæde sig over Hvens 350 års jubilæum, kunne man måske forestille sig, at glæden ville være noget større ved en samtidig markering af, at Bornholm ligeledes den 27. maj nu i 350 år har været en dansk ø?

Skrevet af Flemming Juul