Hver ottende slukker mobilen i udlandet

ferie tablet star tourTrods markante prisfald på roamingtaksterne er danskerne særdeles tilbageholdne med at bruge mobilen på fremmed jord.

Ud over muligheden for at ringe og sms’e er smartphone for de fleste den foretrukne vejviser, guidebog, kamera, billetholder, musikportal, adgang til sociale medier mm.

De fleste funktioner kræver netadgang, men 64% af voksne danskere slår dataroaming fra, når de rejser ud i Europa. I stedet søger de caféer og hotellobbyer med gratis wifi, så de kan tjekke mails og få nyhedsopdatering

En analyse foretaget for Telia af YouGov viser, at hver ottende dansker slukker mobilen i udlandet, og det er  en uholdbar situation, mener privatkundedirektør Christoph Nørgaard fra Telia: ”Det er vigtigt for mange, at de er digitalt forbundne med omverdenen. Og den eneste vej er lavere takster på roaming og mere gennemskuelige prisstrukturer. Derfor er prisreduktionerne fra EU positive, men der er ingen grund til at vente på den færdige regulering.”

De nye EU-takster trådte i kraft 30. april, og det betyder bl.a., at taleopkald modtaget i Europa koster 10 øre/minut, hvilket er et fald på 78%. Taleopkald fra Europa til Europa koste 46 øre/minut – et fald på 74%

SMS’er, der sendes fra Europa koster 18 øre/stk. Et prisfald på 67%, mens en MB data koster 46 øre, hvilket er en prisreduktion på 75%.

”Telia har senest tilføjet 12 lande til roamingtjenesten Roam Like Home Europa, som nu dækker 37 lande, hvor kunderne kan ringe, sms’e og surfe uden at bekymre sig om en skyhøj regning for brug i udlandet,” siger Christoph Nørgaard.