I kø efter pakkerejser

Ifølge FDM travel har Sterlings krak fået mange danskere til at tilkøbe for eksempel hotel til deres flyrejse for at være dækket af Pakkerejseloven. Og det er en rigtig god idé, mener bureauet.

”Vi er blevet kimet ned af kunder, der er bekymrede for at stå med ubrugelige flybilletter og et økonomisk tab. Vores råd er, at tilkøbe for eksempel hotelovernatninger, for så er de dækket af Pakkerejseloven”, siger Jesper Ewald, produkt- og indkøbschef hos FDM travel.

Vælger den rejsende at købe en flybillet hos en udbyder og et hotel et andet sted, så er den rejsende ikke dækket.

”Har man købt en flybillet via vores hjemmeside, kan man kontakte os og købe et tillægsprodukt så man er dækket af Pakkerejseloven.  

En undersøgelse, som Catinét har foretaget for FDM travel, har tidligere vist, at to ud af tre danskere (66%) ikke ved, hvornår de er dækket af Pakkerejseloven. Kun 8% ved, at de er dækket, hvis de køber mere end én ydelse hos den samme rejseudbyder. 

Skrevet af Flemming Juul