Icelandair giver passager ‘Surprise Stopover’

IcelandairFLYSELSKABER: Icelandair har produceret en lille film om en passager, som får chancen for at opleve nogle af Islands mange fortræffeligheder i løbet af en 48 timers Stopover.

Icelandair lancerede i går en film, som viser en passager der får en overraskelse, da hun får en to dages Stopover i Island. Den to minutter lange film viser Kat, som ankommer til lufthavnen i Keflavik, hvor hun tror, at hun bare har en kort mellemlanding inden hun skal med næste fly.

I stedet for at fortsætte rejsen, bliver Kat budt velkommen af en stor gruppe islændinge som er klar til at vise alt, hvad Island kan tilbyde.

Da den overvældende velkomst har lagt sig, bliver Kat ført ud på en gastronomisk rejse. Hun skal både tilberede økologisk lam, bage islandsk rugbrød, plukke brombær i Reykjadalur og flyde ud i en varm lagune som afrunding på dagen.

Formålet med filmen er, at understrege den service Icelandair siden 1960erne har givet transatlantiske passagerer mulighed for at opleve en ny destination på rejsen i op til syv dage uden ekstra billetomkostninger. Videoen kan bl.a. ses på Icelandairs danske hjemmeside.