Icelandair med ny underholdning på flyrejsen

LUFTFART: Personale fra Icelandair og skuespillere har hovedrollerne i ’Ahead of Time’, en fordybende teaterproduktion på flyrejsen fra London via Island til New York.

Icelandair leverer en forestilling, der sætter personalet i centrum for underholdningsoplevelse på flyet, hvilket skal vise, at rejsen er lige så vigtig som destinationen, oplyser selskabet.

’Ahead of Time’ er en forestilling i tre akter på den 11 timer lange flyvning fra London Heathrow via Island til JFK-lufthavnen i New York. Dele af dette initiativ fortsætter til marts 2018.

Plottet er inspireret af flyselskabets 80-årige historie. ’Åbningsflyvningen’ markerer Stopover Pass, en gratis serie af forestillinger med Icelandair-personale og islandske skuespiltalenter.

Initiativet er lanceret som svar på forbrugernes behov for nytænkning inden for kundeservice og større originalitet og menneskelig interaktion i underholdningen ombord på flyet, oplyser Icelandair.

Birkir Holm Gudnason, koncernchef for Icelandair, siger: “I forbindelse med fejringen af vores 80 års jubilæum er vi stolte af at introducere en serie af gratis forestillinger og Icelandair Stopover Pass. Resultaterne af vores nye trendrapport viser, at der er en god mulighed for at transformere spildtid til sjov rejsetid. Nu går vi efter at være banebrydende med en ny service, hvor vores talentfulde personale spiller hovedrollen for at glæde og underholde vores gæster ombord.”