Icelandair øger på New York

icelandairPå mandag begynder Icelandair også at flyve til Newark-lufthavnen ved New York med fire fly om ugen som supplement til den i forvejen daglige forbindelse mellem Island og JFK-lufthavnen. Næste år åbner Icelandair endnu to ruter til Canada og betjener dermed 13 lufthavne i USA og Canada.

”Flere lufthavne giver flere muligheder. Alle vil til New York, og det gælder også vores passagerer. Icelandair øger trafikken til New York i vintermånederne til 11 flyvninger om ugen. Faktisk har vi, tre gange om ugen, haft to daglige afgange til New York med få minutters mellemrum,” siger Icelandairs koncernchef, Birkir Holm Gudnason, og tilføjer:

”Ved at inkludere Newark kan vi flytte noget af trafikken fra JFK, hvilket øger valgmulighederne og fleksibiliteten for passagerer med forbindelsesfly.” Ruten til Newark holder dog pause fra 11. januar til 24. februar.

I sommermånederne har Icelandair op til tre daglige afgange til New York: To til JFK og en til Newark.

Icelandair flyver med Newark til 11 nordamerikanske lufthavne: New York (Newark og JFK), Boston, Washington D.C., Orlando, Minneapolis/St. Paul, Denver, Seattle, Anchorage i USA samt i Canada foreløbig Halifax og Toronto. Nogle af ruterne flyves kun i højsæsonen.

Næste forår åbner Icelandair ny helårsrute til Edmonton og sommerrute til Vancouver, også i Canada.

Icelandair får i 2014 i alt 38 destinationer, heraf 13 i Nordamerika. Næste år tilføjes 14 flyvninger til de nordamerikanske destinationer, hvorved Icelandair i højsæsonen får 82 ugentlige fly til Nordamerika.