Icelandair også til Newark

icelandair kabine stewardesseFra sidst i oktober flyver Icelandair fire gange om ugen til Newark-lufthavnen ved New York – det bliver selskabets 11. destination i Nordamerika. Det flyver i forvejen til New Yorks JFK-lufthavn.

Icelandair får dermed to ruteåbninger på USA i år. Sæsonruten til Alaskas største by, Anchorage, samt nu også Newark-lufthavnen ved New York.

Icelandair vil dog ikke betjene Newark med sine Boeing 757’ere fra 24. december til 23. februar 2014. Med åbningen på Newark øger Icelandairs betjening af New York fra 9 til 13 fly om ugen.

Icelandair har betjent New York i over 60 år med flyvninger til den nuværende JFK-lufthavn.
Birkir Holm Gudnason, Icelandairs koncernchef siger: “Vores trafik til New York vokser navnlig under vintermånederne og vi har nu ti fly om ugen til JFK.”
Icelandair program for i år er det største i selskabets 76-årige historie – og 15 procent større end sidste år. I år forventer Icelandair 2,3 mio. passagerer.