Icelandair på julevisit i Billund Lufthavn

2019/08/defaultmain.jpgFLYSELSKABER: Icelandair får ekstraordinært tre afgange fra Billund omkring jul og nytår.

De ekstra betjeninger af Billund Lufthavn flyves 21. og 28. december samt 4. januar, oplyser Icelandair, som dermed giver mulighed for, at f.eks. jul eller nytår kan tilbringes på den anden side af Atlanten via selskabets stærke nordamerikanske netværk.

Icelandair flyver fra Billund i sommerhalvåret og har op til tre ugentlige afgange frem til 24. oktober

Icelandair betjener ni byer i Skandinavien og Finland – heraf Billund og København og har snart 11 nordamerikanske destinationer:

New York (JFK), Newark (kommer på rutelisten fra 28. oktober med fire fly om ugen), Boston, Washington D.C., Orlando, Minneapolis/St. Paul, Denver, Anchorage, Seattle, Toronto og Halifax – to sidstnævnte i Canada.