Indendørs ski populært i Århus

Martin Rise Christensen, direktør for SkiArena, fortæller, at en del af faciliteterne har været tilgængelige siden september og at 2.200 har benyttet dem. Det har især været begyndere, der ville forberede sig på vinterferien og bedsteforældre, der skal have børnebørnene med på vinterferie og derfor har brug for lidt genopfriskning, skriver jp.dk.

 

SkiArena er indrettet i en tidligere lagerbygning og tilbyder besøgende træningsløb på overstørrelses-løbebånd, der fugtes, så de virker som nypræparerede pister. Der er investeret fem millioner kroner i ski-projektet.

 

Anders Drejer, professor i oplevelsesøkonomi på Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus, mener, at danskerne søger mere action til deres ferier og at SkiArena her opfylder en mission og kan blive en erstatning for den noget mere kostbare skiferie i udlandet.

Skrevet af Flemming Juul