Han fastslår at statsstøtte er usundt, fordi det stort set altid vil være konkurrenceforvridende, siger han ifølge bt.dk.
EUs transportkommisær Siim Kallas siger, at askeskyen har kostet de berørte branchevirksomheder omkring 18,6 milliarder kroner og er indstillet på, at EU kan godkende eventuelle støtteordninger, som de nationale regeringer måtte enes om.
Den danske transportminister er yderst skeptisk overfor en kompensationsordning, men holder alligevel en dør åben, da han ikke blot kan sidde og se på, at andre lande gennemfører støtteordninger.
Ministeren er også imod et EU-forslag om udskydelse af afgifter for overflyvning af nationale luftrum, fordi han frygter, at en sådan udskydelse ikke bliver samordnet i EU, men regeringen undersøger muligheden af at yde statsgaranterede lån og garantier på markedsvilkår.