Inter-Lat Travel indstiller driften

Derfor har bureauet indgivet en egen konkursbegæring, og der blev afsagt konursdekret over selskabet torsdag den 19. marts. Alligevel har bureauet stadig en operativt fungerende hjemmeside. Ifølge en pressemeddelelse fra Rejsegarantifonden er otte pakkerejsekunder for øjeblikket på rejse med bureauet, men de har alle gyldig rejsehjemmel og bor på forudbetalte hotelværelser, og har derfor ikke behov for assistance fra fonden. Det har til gengæld omkring 35 rejsende, der har købt og betalt en rejse med bureauet til gennemførelse i løbet af i år. Disse kunder skal nu have deres penge refunderet. Desuden har Inter-Lat Travel solgt en del flybilletter, og disse penge er efter alt at dømme tabt for kunderne. Det er årets tredje konkurs blandt danske rejsebureauer. I februar måned måtte først Flying Office, og senere på måneden Festival Tours, dreje nøglen om. 

Skrevet af Christian Peschardt