International kampagne mod sex-turisme

I en stor kampagne først på året blev danske turister opfordret til at melde alle mistanker om sex-overgreb begået mod børn og unge i udlandet. Det kunne gøres via politiets hjemmeside eller på en døgntelefon. Men selv om anmelderne kunne være anonyme, gav det intet resultat, skriver rejseliv.dk.

 

Det har fået FNs afdeling for turisme til at gå ind i kampen. World Tourism Organization (UNWTO) og International Task Force for Protection of Children in Tourism vil med en ny stor kampagne synliggøre udnyttelsen af børn.?

 

"Turist industrien er en økonomisk sektor, der skaber arbejdes mulighed og økonomisk fremgang for mange mennesker verden over. I UNWTO står vi for ansvarlig og bæredygtig turisme i respekt for den lokale befolkning og dens kultur. Men mest af alt står vi for en turist industri, der respekterer menneskerettighederne. Vores industri må derfor gå i front med denne kampagne. Børn er vores fremtid. Turismen må ikke udnytte børn," siger Taleb Rifai, fra UNWTO. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen