International turisme steg 4,4% i 2015

kinesiske turisterDet samlede antal internationale turist-ankomster løb op i 1.184 millioner i 2015 ifølge de seneste tal fra UNWTO World Tourism Barometer. Omkring 50 millioner flere overnattende turister end i 2014.

”Dermed er 2015 det sjette år i træk med vækst over 4%. Denne solide vækst bidrager til økonomisk vækst og jobskabelse flere steder på Jorden. Derfor er det vigtigt for politikerne at skabe de bedst tænkelige rammer for fortsat vækst, herunder enklere rejsemuligheder, personaleudvikling og bæredygtighed”, siger UNWTOs generalsekretær Taleb Rifai.

Regionalt var væksten i Europa, Amerika og Asien/Stillehavet omkring 5%, i Mellemøsten 3%, mens Afrika skønnes at have mistet omkring 3%, især i den nordlige del, som står for en tredjedel af Afrikas turisme.

Udsigterne for 2016 er stort set positive., men med en lidt svagere udvikling end de to seneste år. UNWTO forventer de internationale ankomster vil stige med 4% på verdensplan i år.

Europa (+5%) lå i spidsen i 2015 med valutakurser, der udviklede sig svagere overfor andre betydende valutaer. Antallet af ankomster beløb sig til 609 millioner eller 29 millioner flere end i 2014.

Asien og Stillehavsområdet (+5%) havde 13 millioner flere internationale turister end i 2014 og rundede 277 millioner.

Internationale turistankomster i Amerika (+5%) steg med ni millioner til 191 millioner. Den stærke dollar var til gavn for Caribien og Centralamerika, som begge havde en vækst på 7%. Udviklingen i både Nord- og Sydamerika lå tæt på 4%.

Ankomsterne til Mellemøsten steg med 3% til 54 millioner, mens Afrika måtte se en nedgang på 3% til 53 millioner.

Kina tog igen spidsen med hensyn til forbrug i udlandet – specielt til glæde for asiatiske destinationer som Japan og Thailand. Til gengæld faldt forbruget betragteligt fra de tidligere storleverandører Rusland og Brasilien på grund af interne økonomiske problemer i begge lande.

Stigning i forbruget blandt USA’s turister i udlandet sikrede dem en andenplads efter Kina, mens Storbritannien kom ind på en tredjeplads.