For business kunder og rutefly vokser ønsket om internet adgang og tilladelse til at bruge mobiltelefon under selve flyvningen. Når det gælder ferien er interessen ikke nær så stor, og i mange tilfælde er det også relativ kort flyvetid.
Spies Rejser har spurgt 6.884 om emnet og kun 17 procent mener det er en god ide med adgang til internet under flyvningen. I øvrigt siger 38 procent, at de går på nettet på ferien. Enten på hotellet eller på cafe eller via smartphone. Hotellerne er klart de dyreste.
39 procent svarer, at deres mobiltelefon er tændt under hele ferien. Fem procent vælger at holde ferie i ordets bedste betydning og tager overhovedet ikke mobilen med.