Internet på mobilen i EU må ikke koste ekstra

Det kommer ikke længere til at koste mere at benytte internet på mobilen når man rejser til et andet EU-land, vedtog EU-parlamentet i går.

Når man er i et andet land og anvender internet i mobilen, er det ikke ens danske telefonudbyder, der tager sig af opkoblingen. Det er lokale telefonselskaber, som tager sig af det, og der er ingen regler for, hvor meget de skal have betalt for det.

Det betyder, at det som regel bliver særdeles dyrt at benytte internet i telefonen når man rejser til udlandet.

Men nu er EU-landene altså blevet enige om, at det skal ændres. Fra og med den 15. juni koster det ikke ekstra at benytte internet i mobilen når man rejser til andre EU-lande.