Island efterlyser et bedre navn

Den statslige kampagne ’Inspired by Iceland’ opfordrer islændingene til via hjemmesiden, Facebook eller Twitter at komme med en ny første stavelse til navnet. Deltagerne skal helt enkelt erstatte ’is’ med noget andet og kampagnen er blevet en succes. På tre uger er 10.000 kommet med forslag, skriver travelreport.se.

 

”I takt med at Island vokser i popularitet, får vi flere besøgende og en fortsat voksende fanskare på nettet. Når så mange kommer med positive fortællinger, synes vi, at det er vigtigt at lytte og give svar til så mange som muligt af vores trofaste fans”, skriver Inga Hlín Pálsdóttir, der er ansvarlig for markedsføring på Visit Iceland.

Islands nuværende navn menes at stamme fra opdageren Korp-Flóki. En stor fjord med drivis skal have været det første, den norske viking så ved ankomsten.

Skrevet af Flemming Juul