Islandsk flyselskab uden fly åbner på København

Endnu et islandsk lavprisselskab vil flyve mellem København og Keflavik med fokus på lave priser og mere benplads end lavpriskonkurrenterne.

Ruten betjenes allerede af Iceland Express og ikke mindst Icelandair.

 

Wow Air vil fra 3. juni flyve fire ugentlige afgange mellem København og Islands hovedlufthavn, Keflavik. I sommersæsonen planlægger det 13 destinationer fra Island, ruten mellem Danmark og Island bliver helårlig – og den eneste til Skandinavien.

 

”Konkurrencen mellem København og Reykjavik er hård. Men vi har analyseret markedet og efterspørgslen grundigt. Vi vil med vores koncept tilbyde det bedste fra to verdener – høj komfort og de billigste billetter – og samtidigt drive en profitabel forretning”, siger adm. direktør Baldur Baldursson. Han har grundlagt selskabet sammen med en anden islandsk finansmand, Skuli Mogensen.

Hovedaktionærer i Wow Air er tidligere direktør i flyselskabet Iceland Express, Matthias Imsland, samt den islandske rigmand Skúli Mogensen.

 

Wow Air vil flyve med to Airbus A320-200 med 168 passagersæder, indlejet fra det litauiske flyselskab Avion Express, der har islandske ejere med base i Schweiz.

Skrevet af redaktionen