Islandsk gigant-vulkan rumler

Udbruddet fra den islandske vulkan Eyjafjallajokull, der i knap en uge i april sidste år lukkede for flytrafikken i Europa, er en lilleput i forhold til kæmpen Katla.
Katla har potentialet til at udløse en katastrofe, hvis lige ikke er set i nyere tid, siger eksperter ifølge epn.dk

 

Historisk har Katla været i udbrud med et mellemrum på 40 til 80 år. Seneste udbrud var i 1918, så eksperter har længe ventet på at høre fra kæmpen. Det gjorde de 9. juli i år.

 

”Den 9. juli markerer begyndelsen på en ny periode af uro omkring Katla,” siger professor Pall Einarsson, der har 40 års vulkanerfaring og arbejder på Islands Universitet til BBC.

 

Hans vurdering deles af National Geographics vulkanekspert i Island, Ford Cochran. ”Der har været over 500 rystelser i og omkring Katlas krater den seneste måned, det indikerer, at magmaen er i bevægelse og at et udbrud er nært forestående,” siger han.

 

Katla var i 1918 i udbrud i 24 dage. Betydeligt værre gik det, da Katla var i udbrud i 1783.
Her var Katla og dens kæde af søstervulkaner i udbrud i otte måneder. De voldsomme mængder af aske, hydrogenfluorid og svovldioxid dræbte hver femte islænding samt halvdelen af landets husdyr.

Skrevet af redaktionen