Islandske Fons i konkurs

Investeringsselskabet Fons Eignarhaldsfelag HF er tilsyneladende erklæret konkurs ved retten i Reykjavik i fredags. Det skriver i hvert fald det svenske erhvervsrejsebureau Ticket på sin hjemmeside, der citeres i flere svenske medier. Til gengæld findes der ingen omtale af konkursen i islandske medier, og det er ikke muligt at komme i kontakt med hverken ansatte eller ledelse i Fons, herunder Palmi Haraldsson.

 

Fons HF tabte store summer da lavprisselskabet Sterling gik konkurs sidste efterår, og investeringsselskabet har desuden lidt massive tab i kølvandet på den islandske mastodont Baugur Group og investeringsselskabet Stodir.

 

Blandt aktiverne i Fons HF var, indtil i januar måned, det islandske lavprisselskab Iceland Express. Men flyselskabet har i al ubemærkethed fået nye ejere allerede i januar måned, og ejes nu af et investeringsselskab ved navn Fengur Invest. Hvem der står bag Fengur er endnu uklart.

 

Til gengæld ejes danske Hekla Travel 100% og det børssnoterede svenske rejsebureau Ticket med små 30% stadig af det konkursramte Fons. Begge selskaber oplyser, at deres fortsatte drift er helt upåvirket af konkursen, og at man blot imødeser en ny aktionærkreds i den nærmeste fremtid.

Skrevet af Christian Peschardt

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.