Jomfru Ø-hop i juletiden

jomfru ø-hopFlere vælger at tilbringe julen på en tropestrand med palmer og farverige drinks. De, der ønsker at rejse væk fra stress og jag, vil få gode minder, hvis de vælger De Dansk Vestindiske Øer – jomfruøerne St. Croix, St. John og St. Thomas.

For at fornemme den caribiske julestemning, anbefales det at besøge alle tre øer i løbet af december. Det er muligt at håndplukke de arrangementer, som man ønsker at deltage i som adspredelse fra strand- og shoppeturene.

Karnevallet på St. Croix er nok den største festlighed på De Dansk Vestindiske Øer henover julen. Det er en tradition, der afspejler kulturen, folkene og historien og festlighederne starter i december og slutter 6. januar med en stor parade til ære for helligtrekonger.

Julekarnevallet byder på skønhedskonkurrencer, calypso-shows, kapsejlads og madfestivaller – alt i alt en lang fest. 12. december holder St. Croix en stor bådparade, hvor kampen om at juleudsmykke sin båd er i højsædet. Også besøg af julemanden og fyrværkeri over havnen er der plads til.

På St. Thomas den 14. december er der kæmpe skattejagt hvor alle ifører sig festlige kostumer, bliver delt i grupper på fire til seks personer, og så går jagten i gang til fods på hele øen. Det hele afsluttes med en stor calypso-fest.

Efter at have sunget i gaderne 24. december, mødes alle øens julekor julemorgen i solen for at dyste og fremvise volumen og vitalitet. Det er publikum, der kårer det bedste (mest højlydte) kor.