Jubilæum hos Danske Flyvejournalisters Klub

Det er nu meget snart 75 år siden, at Danske Flyvejournalisters Klub blev stiftet i København på et tidspunkt da flyvningen var i sin vorden.

Det fejres med et stort jubilæums-og julearrangement, pokaluddelinger, underholdning og en ægte overraskelse for en lang række inviterede gæster fredag 3. december.

Stribevis af kendte luftfartsfolk har siden 1948 modtaget den prestigefyldte Luftfartspokal for en særlig indsats for dansk luftfart bl.a. statsminister H. C. Hansen, pastor Krogager, Simon Spies, Jan Carlzon og Haldor Topsøe, frem til 1985, og siden da mange af de kendte ledere, som fortsat fungerer. Årets prismodtager hyldes ved jubilæet.
I 1992 blev Ellehammerpokalen indstiftet, og første gang tildelt pilot Stefan Rasmussen. Siden 2000 er netop denne pokal bl.a. tildelt fire kvindelige piloter. Også her er der en ny modtager valgt.

”Alle deltagere i jubilæet vil få en overraskende julegave med hjem, ” siger foreningens formand siden 2000, redaktør på takeoff. dk. Ejvind Olesen.

 

 

Skrevet af redaktionen