Julestemning på Frilandsmuseet

julestemningKræmmerhuse, æbleskiver, drillenisser og flitterstads. Frilandsmuseet viser, hvordan julen er blevet fejret og forberedt de seneste 200 år. Weekenderne 29. – 30. november og 6. – 7. december.

Der vil være et væld af forskellige aktiviteter, juleteater og julerundvisninger. Og så kan man få stillet julesulten med honningkager, risengrød og alskens julebagværk.

Museets herregård summer af julestemning og forberedelser: I bryggerset bliver gåsen plukket, og i køkkenets store brændekomfur bliver julens mange småkager bagt. I stuen klippes julepynt inspireret af museets samlinger, mens husets datter, der øver julesalmer ved klaveret. Der er hyggelige julecaféer på herregården eller på den sydslesvigske gård fra Ostenfeld, hvor der sælges julespecialiteter.

På andre gårde er der pyntet op, som i gamle dage. Hos 1700-tallets fæstebonde bugner julebordet med skinke og grønkål, saltmadsfad og æbleskiver, mens den fattige bonde på heden fejrer jul på mere ydmyg vis med enkelt pyntede grangrene.

I Frilandsmuseets stationsby er der juletræsfest med dans om det store juletræ. Man kan også besøge Brugsen fra 1930’erne, hvor der er pyntet op til jul og bliver solgt juleslik. Frilandsmuseets møllerlaug har åbnet tre møller, hvor man kan høre om møllerens juletravlhed, se den imponerende mekanik og få en pose mel med hjem.

Som altid driller nissen den sure gårdmand, som ikke tror på nisser, i den traditionsrige juleforestilling ’Drillenissen’, som spilles udendørs på Lundagergården. Bernhard Olsen Teateret og spiller ’Et juleeventyr’ – Kaare Bluitgens bramfri gendigtning af julens klassiker.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.