Juli-regn redder charterbranchen

De hidtil bedste år har været 2007 og 2008 og indtil videre halter salget i år lidt bagefter på grund af det fine vejr i forsommeren, som holdt danskerne hjemme. Det betød et omfattende rejsesalg med betydelige rabatter, skriver business.dk.

 

De nyeste beregninger tyder på et salg af omkring 1,3 millioner charterrejser i løbet af 2011, hvilket er omkring 5% bedre end i 2010 og det højeste tal siden 2008.

 

Indtjeningen ser dog ikke ud til at nå fordums højder på grund af de stigende brændstofpriser, som øger prisen på flyrejsen, hvilket sammenlagt reducerer rejsearrangørernes samlede fortjeneste. Det skønnes, at indtjeningen vil holde niveau med 2010.

Skrevet af Flemming Juul