København forurenes af krydstogtskibe

Det skyldes blandt andet energiforbruget på krydstogtskibene, som selv om de ligger ved kaj på blot ti timer genererer CO2 i et omfang, der svarer til udslippet fra 10.000biler, der kører fra København til Milano, skriver business.dk.

 

Flere europæiske lande, som for eksempel Sverige og Tyskland, vurderer lige nu muligheden for at kræve krydstogtskibene forsyne med strøm fra land. På dette område er USA dog længst fremme.

 

Det er krydstogtskibenes dieseldrevne generatorer, som forurener med både svovldioxid, kvælstofoxider og CO2, mens de landbaserede moderne kraftværker forurener langt mindre.

 

Ifølge Morten Brandborg, der er marineansvarlig i firmaet ABB, er problemet i Danmark, at man pålægger strøm til skibene afgifter, hvilket gør brugen af skibenes egne generatorer langt billigere. Det problem er løst i mange havne omkring os. Han nævner, at CO2 udslippet på årsbasis fra krydstogtskibene overstiger udslippet fra samtlige personbiler indregistreret i Københavns Kommune og henviser til, at luftfarten længe har brugt strøm fra de landbaserede kraftværker.

 

Københavns Havn er ved at undersøge muligheden for at levere landstrøm til krydstogtskibene på den nye kaj, der skal være klar i 2012.

Skrevet af Flemming Juul