Københavns Lufthavn tæt på passagerrekord

Københavns Lufthavn holder kursen mod ny passagerrekord. I årets første 11 måneder har lufthavnen haft 19.986.088 passagerer. Det giver et snit på 1,8 mio. passagerer om måneden.
Får lufthavnen her i december samme snit på 1,8 mio., ender tallet for hele året på 21.802.000 passagerer -næsten 300.000 flere end det hidtidige rekordår, 2008. Og næsten en mio. flere end sidste år med 19,7 mio.

Havde det ikke været for askeskyen i april, havde passagertallet været næsten en halv mio. højere.

 

I sidste måned havde lufthavnen tæt på 1,7 mio. passagerer, det højeste tal for en november i lufthavnens historie.

 
Indenrigstrafikken steg 18 % i november, mens der var 11,4 procent flere lokalt afgående udenrigspassagerer. Transfertrafikken steg 4,8 procent i november sammenlignet med samme måned sidste år.

 
År til dato er passagertallet steget 9 % i Københavns Lufthavn i forhold til samme tid sidste år.

 

Skrevet af redaktionen