Kabinepersonale lærer selvforsvar

Win Chun selvforsvar stewardesserFLYSELSKABER: Hong Kong Airlines lærer nu sine kabineansatte selvforsvar – årsagen er et stigende antal aggressive kinesiske passagerer.

De kabineansatte får kurser i win chun, en form for kung fu. Hong Kong Airlines er trætte af stadig flere voldelige overfald på bl.a. deres kabineansatte fra kinesiske rejsende – selskabet har 10 ruter fra Hong Kong til destinationer i Kina.

I gennemsnit er der tre gange om ugen voldelige episoder, hvor passagerer slår ud efter kabinepersonalet pga. flyforsinkelser eller aflysninger, skriver avisen New York Daily News.

Hong Kong Airlines har foreløbig kun otte fly – men har bestilt yderligere 96. Ud over Kina flyver det til flere andre destinationer i Asien.