Kælehunde mod stress i lufthavnen

kælehundDet sænker blodtrykket at klappe en sød hund, mener man i San Franciscos internationale lufthavn, der har indført specialtrænede kælehunde til at dæmpe nerverne hos stressede flypassagerer.

Hundene er ledsaget af deres ejere, som arbejder frivilligt for at skabe god stemning i terminalerne. Hunde og ejere gennemgår et grundigt sikkerhedstjek, før de får lov til at arbejde i Wag Brigade (’logre-brigaden’), som initiativet hedder. Hundene er iført veste med teksten ’pet me!’ (’klap mig’), og har et særligt roligt temperament.

Wag Brigade er indført sammen med dyreværnsorganisationen SF SPCA. Ifølge organisationen er det videnskabeligt bevist, at interaktion med hunde kan lindre både fysiske og psykiske stresssymptomer.