Karin Gert Nielsen og hendes Atlantic Link fik Europæiskes rejsepris 2012

Karin Gert Nielsen og Atlantic Link. belønnes for at
være energisk, innovativ og ikke mindst at have åbnet rigtig mange
rejsendes øjne for USA, som er blevet danskernes favorit ferieland.
Direktør Karin Gert Nielsen modtog den ærefulde pris, der gives til en
person eller et firma, der har ydet en fornem præstation til fordel for
forbrugerne i det forgangne år.

 

"Jeg er utrolig glad for det kæmpe skulderklap, som denne pris er. I
Atlantic Link brænder vi for rejsebranchen, og vi vil fortsætte med at
indgå utraditionelle partnerskaber, nytænke vores ydelser og kæmpe et
slag for mere uddannelse i vores branche, hvilket alt sammen skal
forbedre rejseoplevelserne for de mange rejsende til Californien, Dansk
Vestindien, Solvang, Oregon og resten af fantastiske USA", siger Karin
Gert Nielsen.

Atlantic Link repræsenterer en række udenlandske hotelkæder og
destinationer i Norden, Karin Gert Nielsen forventer at
udvide kundeporteføljen med nye hotelkæder i Asien eller Europa i år.

Skrevet af redaktionen