Kendte brødre som rejseledere

Det bliver unægtelig to specielle rejseledere, der i marts næste år supplerer en tredje rejseleder, når Bravo Tours har endnu en safari i Tanzania.

 

Hjerneforskeren Peter Lund Madsen og journalisten Anders Lund Madsen skal nemlig være rejseledere for safarien, der formentlig sættes til salg i morgen, siger Bravo Tours’ informationschef, Bent Bernardi Sørensen, til takeoff.dk

 

Bravo Tours har årligt ca. 150.000 gæster, hvor omkring ti pct. rejser udenfor Europa, til f.eks. Afrika eller Fjernøsten.

Skrevet af Henrik Baumgarten