Kina køber 130 Airbus

Airbus-formation-A330-A350-og-A380I forbindelse med bundeskansler Angela Merkels besøg i Kina, har landet afgivet en af de største ordrer, Airbus nogensinde har modtaget.

Kontrakten lyder på 130 fly til en samlet listepris på 116 milliarder kroner, skriver det tyske pressebureau DPA ifølge finans.dk

Den europæiske flyproducent skal levere 100 fly af A320-familien og 30 A330, hvilket løber op i en regning på 17 milliarder dollars eller 116 milliarder kroner ifølge flyenes listepriser.

Europæiske Airbus og amerikanske Boeing kæmper om dominansen på det kinesiske marked. Boeing skønner, at efterspørgslen de kommende 20 år vil beløbe sig til omkring 7.000 milliarder kroner i Kina.

Angela Merkel og Kinas premierminister, Li Keqiang, overværede aftalerne blive underskrevet.