Kineser køber kæmpegrund i Island

Ifølge Financial Times er hensigten at indrette det store område med ferie resorts, golfbaner og at drive økoturisme, skriver borsen.dk.

 

Købsprisen ligger i omegnen af 50 millioner kroner og kineseren skal herefter investere mellem en halv og en hel milliard kroner i projektet, men kritikere mener, at købet af de tre promille af Islands territorium er en måde for Kina at opnå taktisk fodfæste i Nordatlanten.

 

De får svar på tiltale af Katrin Juliusdottier, Islands kulturminister, der kalder reaktionen hysteri fordi en kineser vil købe et stykke land og investere i Islands turisme ligesom adskillige andre udlændinge.

Skrevet af Flemming Juul