Kirken på klinten tages ned

mårup kirkeDen 7. september går arkæologer i gang med af fjerne de sidste dele af Maarup Kirke på det yderste af klinten i Lønstrup ved Vesterhavet.

Kirken blev som noget usædvanlig opført i teglsten allerede i 1200-1204 i sikker afstand på godt en kilometer fra det brusende Vesterhav. Siden har havet ædt sig ind i landet, så kirken nu ligger på kanten af klinten, og ville styrte i havet inden længe, hvis ikke arkæologerne pillede den ned sten for sten.

Thomas Bertelsen, redaktør ved Danmarks Kirker på Nationalmuseet: ”Der er nok ingen tvivl om, at det er den første og nok eneste mulighed, som vores generation får for at undersøge et middelalderligt kirkebyggeri sten for sten. Arbejdet med at fjerne de sidste rester af koret, som er det allerhelligste i kirken, byder på flere spændende opgaver. Vi skal blandt andet undersøge alterbordet og afdække en dør, som gemmer på kalkmalerier”.

Interesserede får mulighed for rundvisning af Thomas Bertelsen, der fortæller om nedtagningen onsdag den 9. og onsdag den 16. september kl. 17.00. De arkæologiske udgravninger kan følges ved rundvisninger mandag-torsdag kl. 13.00 fra mandag den 21. september.

Maarup Kirke blev i 1987 verdenskendt, da den blev anvendt som location under optagelserne til Gabriel Axels Oscar-belønnede film Babettes Gæstebud efter Karen Blixens fortælling.

x

Læs Også

Stand By i Norge skriver

Forsinkelser i norske lufthavne – ITG sælges i stumper – Trollstigen åbnes i dag – Ejer hele Beistostølen – Ryanair fik solidt overskud – USA indbringer Airbus for WTO – 11. september effekten aftager – slut med visumpligt til Vietnam.

Åbner postkontor på vulkan

Mens postkontorer i resten af verden nedlægges på stribe, har ø-gruppen Vanuatu gjort det modsatte.

HORESTA stifter ”nattelivsforening”

Organisationen vil gøre det mere trygt at gå i byen, og sikre bedre vilkår for beværtninger med natbevilling.

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Ryanair vil også forhandle med kabinepersonale

Lavprisselskabet har efter anerkendelsen af pilotfagforeningerne nu også valgt at anerkende kabinepersonalets faglige sammenslutninger.

Mærkeordning for tilgængelighed

Turistbranchen og handicaporganisationerne har indført en særlig mærkeordning for tilgængelighed.