Klagenævn over sommerhuse

Med 15 millioner overnatninger i sommerhuse er der hvert år danskere, der oplever, at det lejede feriehus ikke svarer til forventningerne. Men siden 1. januar er der nye muligheder for at klage.

 

Ankenævnet behandler klager over alle udlejningsbureauer, også over lejede sommerhuse i udlandet – hvis det er lejet gennem et dansk bureau. Tidligere har det kun har været muligt at klage over medlemmer af Feriehusudlejernes Brancheforening,

 

Det nye ankenævn bliver det 20. i rækken af private ankenævn, Forbrugerrådet har været med til at etablere.

 

"Sommerhusudlejning er en af de mest benyttede ferieformer i Danmark, og det nye ankenævn vil derfor komme rigtig mange forbrugere til gode,” siger Camilla Hersom, formand for Forbrugerrådet.

 

”Det hidtidige ankenævn, der har eksisteret siden 2003 har givet gode erfaringer, og derfor vil det højne standarten i branchen, at det nye ankenævn omfatter alle bureauer,” siger Carlos Villaro Lassen, adm. direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening.

 

Op mod 90 % af alle huse, der udlejes gennem bureauer i Danmark, sker medlemmer af Feriehusudlejernes Brancheforening.

 

Det nye Ankenævn For Feriehusudlejning forventer cirka 50 klager årligt i begyndelsen, baseret på erfaringer fra det hidtidige ankenævn.

 

Ankenævnet får en byretsdommer som formand og to repræsentanter udpeget af dels Forbrugerrådet og dels Feriehusudlejernes Brancheforening samt suppleanter.

 

Det koster 300 kroner at klage, som man dog får retur, hvis man får helt eller delvist medhold i klagen.

 

Skrevet af redaktionen