Klar med flere penge til JAL

”Der kan blive tale om en endnu større investering fra oneworld/TPG/American gruppen i Japan Airlines, hvis det viser sig, at selskabets nye struktur, som den japanske regering arbejder på, får et positivt udfald”, siger  American Airlines CEO Gerard Arpey.

 

JAL vurderer lige nu forskellige investeringstilbud fra American Airlines og Delta Air Lines som begge er interesseret i at yde støtte i forbindelse med det japanske flyselskabs turnaround.

 

Gerard Arpey siger, at investeringerne i JAL skal koordineres med regeringens hjælpepakke, men hvis staten ikke vil hjælpe, går vejen tilsyneladende via en konkurs.

 

Ledelsen i Delta, som sammen med sine SkyTeam partnere har tilbudt en støtte på en milliard dollar, søger at fastholde JAL i oneworld alliancen.

 

Et af kravene fra den japanske regering for at redde JAL er, at kravene fra pensionsaftalerne reduceres. Det betyder, at 8.000 pensionister og 17.000 ansatte skal acceptere en nedgang i deres pensioner. 5.700 pensionister har accepteret en reduktion på gennemsnitligt 40% af pensionerne og ifølge selskabets ledelse anerkender 90% af de ansatte behovet for pensionsnedskæringer.

Skrevet af Flemming Juul