Klar med nye service ambassadører

Seneste hold service ambassadører med nogle af holdets undervisere.

Seneste hold service ambassadører med nogle af holdets undervisere.

Firmaet Help@Head har gennemført første kursus for sine Service Ambassadører i Oplevelsesøkonomi. Opgaverne dækkede områder som skulle højne oplevelsen på Sjælland for udenlandske turister, eller hvordan Metroen kan blive bedre til turister.

”Alle Service Ambassadører i Oplevelsesøkonomi bestod og hentede samtidig 10 ECTS point, endda med et samlet gennemsnit på 9,1,” siger direktør Henning Glarvig, hvis firma, Help@Head står bag uddannelsen.

ECTS – European Credit Transfer and Accumulation System – er et fælles europæisk pointsystem, som gør det lettere for uddannelsesinstitutionerne i de forskellige lande at anerkende de studerendes studier.

”For at kunne gå til eksamen som service ambassadør, skulle kursisterne arbejde med en erhvervsrettet sag efter eget valg, som skulle højne turismeoplevelsen på Sjælland for udenlandske turister såvel som lokalbefolkningen,” siger Henning Glarvig.

Der blev givet tre 12-taller for eksamensprojekterne. To eksempler på cases var: Sydsjælland, Møn og Lolland Falster, omhandlende hollandske børnefamilier i sommerhuse og på camping. Forslag; inddragelse af det bæredygtige kulinariske aspekt i en ’pakkeløsning’.

København: Fokus på transport/information – om hvordan personalet i Københavns Metro inddrages i en værtskabsrolle overfor turisterne.

Læs mere om help@head og kurserne som service ambassadør på hjemmesiden: helpahead.dk