Klar med super-site om Grønland

For bare få år siden var en rejse til Grønland en luksus, som kun de færreste havde råd til. I dag er landet blevet mere tilgængeligt prismæssigt, og det mærkes hos rejsebureauerne. En af de mest erfarne udbydere af Grønlandsrejser, Profil Rejser, har netop lanceret et nyt website om Grønland som rejsemål www.profil-rejser.dk, og her er der nyttig rejseinformation samt et stort udbud af rejser for enhver smag og pengepung. Blandt de absolutte bestsellere hos bureauet er rejsen ’Med kystskib fra Syd til Nord’, hvor gæsterne bl.a. sejler 1.200 km op langs den smukke vestkyst ombord på kystskibet MS Sarfaq Ittuk, en rejseform der giver et enestående indblik i den grønlandske kultur og livsstil – for sådan rejser grønlænderne selv.  ”Det er på mange måder en oplevelse for livet”, siger Profil Rejsers direktør, Jahn Schapiro. ”Det er selvfølgelig ikke den vildeste luksus man oplever, men til gengæld får man et enestående indblik i, hvad Grønland er, og ikke mindst hvem grønlænderne er”.  ”Er man til en mere traditionelt krydstogtsrejse langs den grønlandske kyst, er der selvfølgelig også mulighed for det. Vi samarbejder med Hurtigruten, og har for eksempel et krydstogt med MS Fram på programmet. Her bor man fast på skibet og kan nyde de mange faciliteter ombord, mens man sejles til mange af Grønlands absolutte højdepunkter”, fortæller Profil Rejsers direktør.

Skrevet af