Klar til nytår med vinterbadefestival

For femte år i træk holdes Søndervig Vinterbadefestival. Det sker den 31. december i Søndervig klokken 11.00.

I 2016, nåede arrangementet op på det maksimale antal deltagere, nemlig 1.200. Det tal er efter nøje overvejelser sammen med livredderne i år hævet til 1.500. Og det ser ud til, at der bliver brug for de ekstra 300 pladser. Festivalen er nemlig mere populær end nogensinde før.

Over halvdelen af pladserne er allerede fyldt op. På samme tid sidste år var der ca. 300 tilmeldte.

De mange badende bliver, efter de har været i vandet, budt på champagne, kransekage og østers. For de mange tilskuere, er der også lidt godt til ganen, Gl. Dansk byder på smagsprøver og lokale fiskere fra Hvide Sande er gået sammen og byder på smagsprøver af Hvide Sande rejer.

Søndervig Vinterbadefestival arrangeres af Søndervig Centerforening i samarbejde med Holmsland Klit Turistforening.

Unge talenter kæmper mod verdenseliten

North Sea Beach Marathon

Flot besøg i ’Åben Havn’