Klar til VM i landevejscykling

Derfor er København og Rudersdal allerede ved at forberede sig på et rykind af folk, der vil have del i VM. København forbereder bl.a. festdage i cykelbyen, hvor H.C. Andersens Boulevard og Jarmers Plads vil lægge asfalt til en folkelig festival efter lukketid på enkeltstartsruten.

 

Det er ikke bare verdens bedste cykelryttere og deres crews, Danmark skal beværte under deres konkurrence om den regnbuefarvede VM-trøje, men også op imod 1.000 journalister og massevis af turister.

 

H.C. Andersens Boulevard, hvor der dagligt kører omkring 60.000 biler, lukkes for trafik fra mandag til onsdag under enkeltstartsløbene, sammen med en stor del af de mest attraktive dele af Københavns bycentrum. Fredag til søndag laves samme trafikale øvelse i forbindelse med holdstarterne i Ruderdal kommune. Det sker for at give plads til cykelrytterne, vandbærerne og de mange aktiviteter langs med ruten.

 

Jarmers Plads danner rammen om to dage med live musik og DJ’s. Og når enkeltstarterne er skudt af sted og retur, rulles en fortovsudstilling ud midt på H.C. Andersens Boulevard, hvor man kan nyde en fadøl eller slappe af i loungeområdet.

Skrevet af Flemming Juul