Klar til WaterZ i Hvide Sande

Wakeboard springWaterZ, som gennem en årrække har trukket såvel nationale og internationale vandsportsudøvere til Hvide Sande den første weekend i september, vil i år blive afholdt 5. – 7. september.

WaterZ er en weekend fyldt med vandsport. Igen i år vil der blive afviklet maraton sejladser hele lørdag, hvor kitere og windsurfere vil konkurrere om hvem der bliver årets mester og kan kalde sig vinder af WaterZ 2014.

Det hele vil blive skudt i gang med et brag af en show-off konkurrence på Kabelpark.dk fredag aften. Her vil bl.a den lokale, nykårede Danmarksmester Jakob Sally deltage. Sidste del af konkurrencen vil blive afholdt, mens mørket falder på og deltagerne vil blive oplyst af store lys-spot.