KLM introducerer betaling via Facebook og Twitter

social payment klmSom det første flyselskab i verden har KLM Royal Dutch Airlines udviklet en metode til betaling af flyrejser direkte via sociale medier.

Kunder, der benytter Facebook eller Twitter til af booke fly, reservere sæde, eller arrangere ekstra bagage, kan nu også betale gennem de samme kanaler.

KLM sender et link til kunden i en privat besked på Facebook eller Twitter. Herefter kan kunden vælge deres foretrukne betalingsmetode og afslutte transaktionen. Social media agenten hos KLM modtager herefter en melding, der fortæller at betaling har fundet sted og kunden modtager  samtidig sin bekræftelse.

De 130 social media agenter hos KLM besvarer omkring 35.000 forespørgsler på Facebook og Twitter hver uge. I sidste uge bød KLM velkommen til sin Facebook fan nummer 5 millioner.