Knuthenborgs dyrepark fylder 40

”Åbningsweekenden bliver præget af aktiviteter for især børnefamilier. Temaet er ’Kom først’ – fordi de besøgende kan opleve, når dyrene bliver lukket ud efter en lang vinter. Det er en stor begivenhed for alle i Knuthenborg”, fortæller adm. direktør Christoffer Knuth.

 

”En stor nyhed er den udvidede legeplads. Den er Danmarks største naturlegeplads, hvor børnene kan gå på opdagelse i deres egen jungle, hvor vilde dyr i form af livagtige træfigurer – gemmer sig. Der er også større udfordringer på klatre- og balancelegepladsen”.

 

”I Knuthenborg byder hver sæson på nye unger fra f.eks. gnuerne, kænguruerne, lemurerne og bavianerne. Gæsterne kan også møde de to girafunger fra forrige sæson, som ikke er så små længere”, fortæller Lisbeth Høgh, zoolog og chef for dyreafdelingen.

Skrevet af Flemming Juul