Konference om halal-turisme

Tasneem Mahmood.

Tasneem Mahmood.

Den første Halal Tourism Conference nogensinde holdes 22. og 23. september i Spanien, hvor folk fra rejsebranchen får lejlighed til at vurdere mulighederne i det hastigt voksende nichemarked.

Begivenheden, der har Andalusien som vært, har til formål at give deltagerne markedsinformationer, brancheudsigter og trends med henblik på at forstå og markedsføre sig overfor det lukrative muslimske marked.

De seneste opgørelser viser, at halal turismen havde en værdi på 140 milliarder dollar i 2013, hvilket svarer til 13% af de samlede globale rejseudgifter. Tallet ventes at runde 192 milliarder dollar i 2020.

Arrangøren Tasneem Mahmood fra CMM håber, at konferencen får deltagelse fra alle verdens regioner og udgør en stor mulighed for de europæiske lande.

“Ethvert land bør interessere sig for halal turismen fordi den er i så hastig vækst og fordi de muslimske ferierejsende øger deres forbrug i betydelig grad”.

Konferencen henvender sig til turistråd, rejsearrangører, restauranter, medier, hoteller, flyselskaber og leverandører til branchen, som kan deltage i seminarer, workshops, netværksmøder og en udstilling.

Konferencen afvikles på Granada Conference and Exhibition Centre i Spanien.

Mere på www.htc2014.com