Konference om kundeloyalitet

burj al arabTURISME: 20. november er Skt. Petri-hotellet rammen om heldagskonference, som bl.a. skal inspirere hoteller, der ønsker stærkere kundefokus. Der er bl.a. indlæg fra hotelgruppen, som driver verdens eneste 7-stjernede hotel, Burj Al Arab.

Konferencen byder bl.a. på indlæg fra chefen for varemærke-strategi i Jumeirah Group, som står bag luksushoteller i hele verden, herunder 7-stjernede Burj Al Arab i Dubai. Indlægget vil fokusere på Jumeirah Groups arbejde med at skabe kundeoplevelser, der får kunderne til at komme igen. Nøglen til kundetilfredshed og -loyalitet er at levere unikke oplevelser til hver eneste gæst, siger kæden.

Der bliver også indlæg om kundeloyalitet fra Aston Martin, producent af de kendte sportsvogne, fra den globale marketingdirektør, samt fra Waoo! og EnergiMidt. Waoo! regnes, siger arrangøren, som internetselskabet med de mest loyale kunder.

Andre indlæg kommer fra kundedirektøren hos Telmore, der præsenteres som ”mobilselskabet med de mest loyale kunder i et marked, hvor kunderne altid er på jagt efter det bedste tilbud.”

Der er mere information om konferencen, herunder tilmelding, på arrangøren, Loyalty Group’s, hjemmeside.