Koraller sætter prop i olieudslip

Det er Sydney Morning Herald, der kan berette, at korallerne i revet har sat en prop i hullet i skibets brændstoftank, hvorfra fire tons olie er sluppet ud og hvor der ligger yderligere 900 tons svær fuel-olie, skriver politiken.dk.

Det kinesiske skib ramte Great Barrier Reef lørdag, da det var kommet over 15 kilometer ud af kurs fra den afmærkede sejlrende.

Ifølge en talsmand fra Queenslands maritime sikkerhed holder trykket fra vandet og selve korallerne udslippet på plads og giver myndighederne mulighed for at nå at hindre en naturkatastrofe på stedet.

Skrevet af Flemming Juul