Kraftig medvind i Bella Center

Man kan sagtens få adm. direktør i Bella Center, Arne Bang Mikkelsen, til at indrømme, at det bestemt ikke er med glæde han tænker tilbage på hotelbelægning på Bella Sky i påsken, når han samtidig med faglig stolthed kan berette om totalt udsolgt hus i denne uge.

 

10.000 deltagere i EVEA messen om vindmøller og energi for branchefolk fra hele verden. Samtlige lokaler i centret er optaget, og alle 800 værelser udsolgt.

 

”Det er simpelthen vores bedste uge nogensinde. Den slags vil vi gerne have flere af, og det er også positivt for hele København, ” fastslår Arne Bang Mikkelsen.

 

Generelt indrømmer han imidlertid, at såvel Bella Sky – som formentlig alle andre hoteller i København – får omkring 100 kr. mindre pr. nat pr. værelse end de skulle have efter den normale prisstruktur. Nogle kan endda være hårdere ramt end andre, men det er ikke nok at tælle gæster i dette forår, man skal også se på priserne – og indtil videre er der i hvert fald overkapacitet af hotelværelser i København.

 

Gennemsnitsbelægning på københavnske hoteller var 40 procent i påsken. ”Og det nåede vi i hvert fald ikke op på, ” kommer det ærligt. ”Til gengæld tegner vores juni og juli fremragende. Her er vi heldige, ” slutter han.

Skrevet af Ejvind Olesen